Motivationsgruppen på Facebook

Ud fra vores interviews og observationer har vi fået belyst nogle fællesnævnere i forhold til at kunne fremme motivationen hos borgere med type 2 diabetes. De største fællesnævnere er netværk og fællesskab. Ud fra dette er vi derfor kommet frem til ideen omkring en facebookgruppe. Vi har undersøgt, om der findes sådanne grupper i forvejen, men de findes kun på engelsk. 

Facebookgruppen er et brugerdrevent innovationsforum. Fordelene ved gruppen er, at medlemmerne kan indgå i et fællesskab med ligestillede samt dele erfaringer og opskrifter med hinanden. Medlemmerne kan oprette begivenheder, så de kan mødes "i det virkelige liv". Det er op til det enkelte medlem at beslutte, hvad man ønsker at anvende gruppen til. 

I vores analyse af interviewet med Arne og Karen Marie bliver det tydeliggjort, at de, ud fra Vibeke Zoffmanns teori om at uddanne sig til livet med diabetes, har opnået livsdygtighed ved hjælp af sygeplejerskens tilgang i relationen. Det står klart ud fra deres fortællinger, at sygeplejersken har benyttet sig af en empowerment lignende tilgang, hvor hun har stilllet sin viden og erfaringer til rådighed samt taget udgangspunkt i Arnes pågældende ressourcer. Dette med henblik på at uddanne ham til livet med diabetes. Vi mener derfor, at dette kan overføres til en brugerdreven facebookgruppe, hvor medlemmerne er eksperter i eget liv med type 2 diabetes. Herved finder vi empowerment begrebet relevant, fordi hver enkelt medlem kan stille sin viden til rådighed, og de kan udveksle erfaringer samt støtte og udfordre hinanden. Derved kan der opnås livsdygtighed. 

I vores analyse af observationerne på sundhedscentret har vi bearbejdet Kari Martinsens omsorgsteori, hvor omsorg er baseret på et mellemmenneskeligt forhold. Endvidere forklarer hun på denne måde at, ud fra fælles erfaringer og en fælles forståelse af livet med diabetes type 2, er der grundlag for at binde en gruppe sammen og skabe et fællesskab. I vores observationer har vi bemærket at solidaritet og følelsen af fællesskab kan være med til at fremme motivationen til at leve sundere, dette kommer blandt andet til udtryk ved at borgerne, på trods af fysiske niveauforskelle, var ivrige for at deltage aktivt. Vi observerede, at borgerne var gode til at motivere hinanden i form af støtte ved hjælp af små "peptalks". Gruppen på sundhedscenteret havde de fællestræk, at alle havde type 2 diabetes og andre fysiske gener. De er i fælleskabet derfor alle ligestillede og undgår derved stigmatisering. 
Med udgangspunkt i ovenstående er fundamentet for ideen til facebookgruppen opstået.

Vi er realistiske omkring ulemperne ved gruppen. Vi er opmærksomme på, at vi ikke kan nå ud til hele målgruppen, især den ældre generation af type 2 diabetikere, da det ikke er så sandsynligt at de har en facebookprofil. For ikke at overse denne generation, som udgør en væsentlig del af type 2 diabetikere, har vi gjort os tanker omkring andre tiltag, som kan motivere dem til en sundere livsstil (20). Disse vil blive uddybet i vores konklusion.

(Billede - Kilde 21)

Interview med hjemmesygeplejerske Line Lauritsen

Vi har tiltænkt samme tilgang til dette interview som ved Arne med henblik på at fremme vores forståelse for problemstillingen set ud fra et sundhedsfagligt perspektiv. Dette interview vil dog bære præg af at blive en indforstået samtale mellem sundhedsfaglige.

Nedenstående er de spørgsmål som vi har valgt at tage udgangspunkt i, men vi vil være åbne for spørgsmål, der kan dukke op i henhold til Lines svar og spørgsmål ud fra, hvilken drejning interviewet tager.

• Hvad mener du at årsagen er til den manglende motivation?
• I hvilken sammenhæng fik du øje for problemstillingen?
• Hvor ofte støder du ind i dette?
• Hvilke tiltag iværksætter du?
• Hvad består dine arbejdsopgaver af, ved type 2 diabetikere?
• Hvad mener du, kunne være en løsning til problemet? 
• Har disse borgere mangel på netværk?
• Hos de borgere, du møder, som er motiveret, hvad er årsagen til dette?
• Hvilken målgruppe borgerne? - Alder, social status, helbred?
• Hvilken tilgang har du haft succes ved at bruge?
• Hvor meget tid bliver der brugt på disse borgere? - Dag, uge, timer?
• Kunne det være realistisk med en mentorordning for disse borgere?
• Hvad tænker du om et empowermentkursus tilrettet sygeplejerske i praksis?

Her er vores oplevelse og resultat af interviewet med Line, hvor vi efter kommunikationsøvelsen med Lone har indset, at vores tilgang og struktur har været mangelfuld i forhold til at opnå det ønskede resultat og belysning af problematikken. Dette har været læringsrigt og har bekræftet os i, hvilke ting vi skal arbejde med til fremtidige interviews, samt vigtigheden i at forholde sig kritisk til ens egen arbejdsproces og resultater.

Vi tog alle 5 afsted til interviewet med en forventning om at få belyst vores problemstilling ud fra Lines synspunkt. Line foreslog, at vi mødtes på hendes arbejdsplads, da hun havde en stramt program denne dag. Dette finder vi også mest hensigtsmæssigt, da Line her er på "hjemmebane" og føler sig tilpas. Det var endvidere naturligt, at hun henviste os til et sted, hvor interviewet kunne foregå, hvilket var et sted, vi kunne sidde uforstyrret (22). 
Efterfølgende har vi gjort os overvejelser om troværdigheden af vores data ud fra interviewets omgivelser. Da interviewet omhandlede den problematik Line til daglig arbejder med og eftersom interviewet blev afholdt på Lines arbejdsplads, mener vi, at vi kan anse vores data som troværdige, da lokaliteten af interviewet var naturligt i forhold konteksten, samt hele interviewet foregik uden forstyrrelser.  
Interviewet startede ud med, at vi fik præsenteret vores formål med mødet. Dette fandt vi relevant at afklare med Line for at tydeliggøre vores intentioner og mål med interviewet samt sikre os, at respondenten forstod, hvilket resultat vi ønskede. 

Vi havde forinden interviewet ikke aftalt, hvem der skulle være interviewer, da vi før interviewet mente, at det var bedre at tage en åben dialog omkring problematikken, hvor alle kunne deltage og bidrage aktivt. Dette på baggrund af tidligere erfaring fra interviewet med Arne, hvor vi var to interviewere med en åben tilgang, som gav anledning til et dybdegående og udbytterigt interview. 
Det, at vi ikke havde tilrettelagt, hvem der skulle være ordstyrer, havde den virkning, at det var svært for os i gruppen at holde styr på hvilke spørgsmål, der var blevet stillet, og interviewet manglede en konkret retning og rød tråd.  
I henhold til at vi som interviewere og respondent begår os inden for samme fag, var der mange svar og spørgsmål, som var indforstået. Det var derfor en udfordring for os som gruppe at have en undrende tilgang og dermed få uddybet nogle flere konkrete ting ud fra hendes respons. 

Da vi havde brug for ekspertudsagn og faglig information vedrørende problemstillingen, benyttede vi os af et ekspertinterview. Dette med henblik på at søge og indsamle viden, vi ikke selv var i besiddelse af. I forhold til at Line er ekspert inden for problemstillingen, er vi opmærksomme på, at hun selvfølgelig har en stor interesse i denne, samt at dette kan farve hende udtalelser og holdninger og i sidste ende kan påvirke vores resultat af interviewet (24).
Vores interview med Line udviklede sig til, at det var hende som respondent, der tog styringen, hvilket også var bekvemt, da vi alle er inden for samme faggruppe og hun i vores øjne er eksperten (7). 
Interviewet resulterede i en sundhedsfaglig dialog, hvor store dele af samtalen blev underforstået, og det var for nemt at blive enige. Vi som interviewere begik den fejl, at vi mente at forstå uden faktisk at gøre det. Vi fejlede i at gå et skridt dybere og stille uddybende spørgsmål til Lines svar, samt at komme nærmere hvad der egentlig lå bag Lines begrundelser og svar for den manglende motivation til at leve sundere hos type 2 diabetikere (23).

Flyer ang. facebookgruppe

Her er udkastet til vores flyver, som vi vil uddele i forbindelse med vores nye facebookgruppe. Denne har vi tænkt os at uddele forskellige steder i byen, bl.a. supermarkeder, fitnesscentre, sundhedscentret og biblioteket.

Fødevarestyrelsen lancerede d. 17. september de nye officielle kostråd. Se linket her:

http://www.altomkost.dk/Anbefalinger/De_officielle_kostraad/Kostraad.htm

Udklip af interview med Arne

Samtykkeerklæring

Gå i gang !

Da vi deltog i kurset på sundhedscentret, faldt vi over dette tilbud. Vi har planer om at tage kontakt til instruktøren med henblik på deltagelse i dette arrangement. Dette finder vi som gruppe yderst relevant i forhold til vores problemstilling, da tilbudet henvender sig til netop vores målgruppe. Vi har planer om at udarbejde et spørgeskema samt observere åbent og deltagende. Vi vil bestræbe os på at indgå i dialog med borgerne med henblik på at skabe en kontakt, som vi påtænker kan bruges til et senere interview. 

Interview af type 2 diabetiker

Ud fra vores spørgsmål vil vi forsøge at få vores problemstilling belyst fra en borgers synspunkt. Vi forventer at få indblik i problematikkerne omkring livet med type 2 diabetes, herunder kost, motion, livskvalitet og motivationen hertil. Endvidere vil vi forsøge at få indblik i, hvad der ville kunne fremme livskvalitet og motivationen hos den enkelte borger.
Vi går ind til dette interview velvidende, at vi ikke opnår et repræsentativt resultat, da vi har valgt at tage udgangspunkt i det enkelte menneske og dennes subjektive oplevelse af livet med type 2 diabetes. 
Vi vil i vores møde med borgeren bestræbe os på at have en hermaneutisk fænomenologisk tilgang, da vi er bevidste om at vi til en vis grad vil være præget af vores forforståelse, men vi vil i relationen være åbne og modtagelige for en ny viden og forståelse for problemstillingen. 

Vi har forberedt os til mødet ved at lave en interviewguide, som er en slags huskeliste over, hvad vi gerne vil spørge om og i hvilken rækkefølge. Vi mener, at det ville være hensigtsmæssigt at spørge om det generelle først og derefter det specifikke, da det er vigtigt at der bliver sat tid af til at borgeren skal føle sig tryg og der skabes en god stemning. Der skal endvidere gøres klart over for borgeren, hvad formålet med interviewet er, og at der hverken er rigtige eller forkerte svar. Det skal være en blanding af åbne og lukkede spørgsmål, samt skal der afsættes god tid til at den interviewede har mulighed for at uddybe de stillede spørgsmål (7). 




Hvor længe har du haft diabetes?

Hvordan opdagede du din diabetes?

• I forbindelse med dette, føler du dig velinformeret om sygdommen?
• Ved du hvad diabetes er, og hvordan du regulerer sygdommen?
• Blodsukkermåling?
• Ændrede du kost og motionsvaner derefter?
• Hvordan ændrede du det, og hvad ændrede du fx?

Hvad består din kost af? 

• Efterlever du de officielle kostråd?
• Tænker du meget over, hvad du spiser?
• Hvordan levede du før, du fik diabetes?

Dyrker du motion?

• Hvad, hvor meget, hvordan?

Har du nogle fritidsaktiviter?

Hvad beskæftiger du dig med til daglig?

Har du haft nogle senkomplikationer i forhold til din diabetes?

• Og ved du, hvilke komplikationer du kan få ved dårligt reguleret diabetes?

Hvilken betydning har det haft for dig at blive diagnosticeret med type 2 diabetes?

• Vaner
• Netværk

Hvad er svært ved at have diabetes?

• Oplever du at din livskvalitet er påvirket?
• Hvordan?

Hvordan har din familie og netværk reageret overfor din diabetes?

• Er det svært til familiesammenkomster mht. mad?
• Tager de hensyn?

Hvad kunne motivere dig til at spise sundt og bevæge dig mere?

Hvor meget fylder diabetes i dit liv?

• Har det været mere eller mindre?
• Har det ændret sig?

Er du tilknyttet projekter rettet mod borgere med diabetes?

• Hvis nej, kunne du forestille dig at gøre brug af disse? 
• Kost, motion, mentor, møder, netværk
• Alternativ behandling?

Hvor opsøger du din viden?

• Lægen, kontrol på sygehus, diabetes foreningen?

Vores problemstilling er, "Hvordan motivere vi borgere, med type 2 diabetes der hele livet har haft usunde vaner, til at leve sundere i forhold til deres diabetes?"

• Hvad tænker du om denne?
• Hvorfor tror du det er svært at efterleve den anbefalede livsstil?
• Hvordan ville du kunne motiveres til at leve sundere?

Observation

I dag skal vi ud at observere en samtale mellem en borger og diabetessygeplejerske. Forinden samtalen har vi gjort os nogle tanker omkring formålet, vores forventninger og udbyttet af denne samtale. 
Formålet er at observere relationen mellem borgeren og sygeplejersken, herunder også hvilken tilgang sygeplejersken benytter i samtalen med borgeren. Endvidere har vi forventninger om at få belyst problematikken omkring den manglende motivation fra borgerens synspunkt. Derudover hvad formålet med samtalen er og hvilke tilbud, der henvender sig til borgere med type 2 diabetes, samt hvilke tiltag sygeplejersken eventuelt iværksætter. 

Fordelen ved at observere er, at den faktiske adfærd observeres modsat ved fx et spørgeskema, hvor det er den intenderede adfærd, som folk udtrykker. Der skelnes mellem forskellige observationsmåder. Vi er opmærksomme på, at den mest hensigtsmæssige måde at observere på vil være den skjulte observation, hvor vi er en "flue på væggen", og hvor borgeren er uvidende omkring vores tilstedeværelse. Her vil observatøren ikke have indvirkning på borgerens naturlige adfærd (8). Vi mener dog ikke, at det er etisk korrekt, at borgeren ikke er informeret omkring deres deltagelse i observationen. Endvidere er vi som sygeplejerskestuderende juridisk underlagt at anvende en samtykkeerklæring i mødet med borgeren for at garantere dennes sikkerhed. 
Selvom vi har en forforståelse omkring vores problemstilling, vil vi bestræbe os på en kvalitativ ustruktureret observation, hvor vi går ind i observationen med en åben tilgang. Efterhånden vil oplagte fokusområder muligvis synliggøres og kan efterfølgende bruges til en mere struktureret observation, hvis muligheden igen byder sig til at overvære en samtale som denne. Ulempen ved en ustruktureret observation er, at datamængden kan være stor og uoverskuelig, og det kan derfor være en udfordring for os at få et brugbart resultat (8).       

Forskning - Metoder og teknikker

Ud fra vores problemstilling finder vi det relevant at anvende de kvalitative metoder, da vi mener, at dette kan afdække vores problemstilling bedst. 

Vi er stillet overfor at skulle forske i, hvordan vi kan motivere borgere med type 2 diabetes til at leve sundere. Det kræver en dybere forståelse og indsigt i den enkelte borger for at belyse problematikken i forhold til den manglende motivation. 

Fordele ved kvalitativ metode:

- Relation til mennesket

- Dybere indsigt i og forståelse for den enkeltes problematikker

- Flere uddybende personlige detaljer
- Mindre chance for at misforstå spørgsmål

Ulemper ved kvalitativ metoder:

- Data er ikke generaliserbare og repræsentative.

- Interviewer kan påvirke respondenten og derved undersøgelsens troværdighed
- Det kan være svært at bearbejde data efterfølgende
- Tids- og ressourcekrævende

De kvalitative innovationsmetoder kan bestå af observation, dokumenter, interview, litteraturstudier og foto. 

Ved interview er det vigtigt at overveje forinden hvilken interviewform, der tages udgangspunkt i. Det vil sige, hvor styrende interviewer og interviewguide/spørgsmål skal være. Vi vil bestræbe os på, at interviewet skal være semistruktureret med åbne retningsbaserede spørgsmål. Dette er med henblik på at ændre eller bekræfte vores mulige forforståelse for emnet (2). 
For at opnå bedst tænkelige indsamling af data vælger vi at anvende en fænomenologisk hermeneutisk tilgang til borgerne. Ved hjælp af den fænomenologiske tilgang vil vi tage udgangspunkt i den enkelte borgers oplevelse af livet med type 2 diabetes. Samtidig vil vi møde den enkelte borger som et unikt individ med egne meninger og holdninger samt forsøge at forstå borgeren herudfra (9). Ved en hermeneutisk tilgang forstår vi en videnskabsteori, der handler om at fortolke verden for at forstå den. Hermeneutikken er ideel til at undersøge, forstå og fortolke sociale fænomener, som vores problemstilling bærer præg af (1). Som sygeplejerskestuderende har vi erfaringer og teoretisk baggrundsviden, som danner en for-forståelse for borgerens sygdom, samt de problemstillinger denne medfører. 

Brainstorm