Diabetes mellitus type 2

Ud fra vores problemstilling finder vi det relevant at beskrive sygdommen diabetes, herunder hvad der fysiologisk sker i kroppen, samt hvilke konsekvenser det kan føre til, såfremt borgeren ikke er motiveret til at leve sundere og regulere sin type 2 diabetes hensigtsmæssigt. Endvidere har vi kort beskrevet sundhedsfremmende og forebyggende tiltag i form af kost og motion. 


Generelt

Type 2 diabetes er en livsstilssygdom, som er i eksponentiel vækst nationalt som internationalt og er den mest almindelige endokrine sygdom, som oftest ses hos mennesker over 40 år. Det er en sygdom med mange menneskelige omkostninger, men også samfundsøkonomiske (5).

Der er ca. 225.000 mennesker i Danmark, der er ramt af type 2 diabetes og herudover estimeres det, at der er ca 150.000 mennesker, der ikke er blevet diagnosticeret (6). Symptomerne kommer ofte snigende og opdages i form af opstået sendiabetiske komplikationer.

Årsagen til type 2 diabetes er dels arv, men også en kraftig miljømæssig faktor, hvoraf adipositas er den absolut væsentligste risikofaktor. Derfor betegnes dette som en livsstilsygdom. 

Metabolisk syndrom

Type 2 diabetes er tæt associeret med det metaboliske syndrom, hvori der er en ophobning af risikofaktorer for hjertekarsygdom og som sagt diabetes. 

Hvis man har tre af nedenstående risikofaktorer har man det metaboliske syndrom og er i stor risiko for at udvikle diabetes, påføre karskade og opleve senkomplikationer:

• Forhøjet taljemål - kvinder over 80 cm, mænd over 94 cm
• Forhøjet triglycerid i blodet
• Lavt HDL
• Hypertension
• Forhøjet blodglukose

        Hvad sker der i kroppen?

      Diabetes er en kronisk metabolsk sygdom, hvor der sker ændringer i kulhydrat-, fedt- og proteinstofskiftet. Ved type 2 diabetes er det en kombination af nedsat insulinfrigørelse i forbindelse med fødeindtagelse og en nedsat følsomhed for insulin.

Det betyder, at blodet indeholder et for højt niveau af glukose grundet den nedsatte insulinfølsomhed i cellerne.

Insulin produceres i betacellerne i de langerhannske øer i pancreas og betragtes som en nøgle til cellerne for, at glukosen kan komme ind og forbrændes, og dermed ophobes det ikke i blodet. Denne proces er hæmmet i forbindelse med type 2 diabetes, da cellernes receptorer har nedsat følsomhed overfor insulin. 

Til forskel fra type 1 diabetikere, kan type 2 diabetikere ikke gå i ketoacidose, fordi kroppen stadig danner lidt insulin (5).

(19)

Hvad er insulin?

• Insulin er et anabolt hormon
• Spiller en vigtig rolle i kulhydrat og fedtstofskiftet
• Øger glukoseoptagelsen i muskler, lever og fedtvæv
• Fremmer glykogendannelsen i lever og muskler
• Hæmmer frigivelsen af frie fedtsyrer fra fedtvæv
• Hæmmer omdannelsen af triglycerid til frie fede syrer
• Hæmmer nedbrydningen af protein

Hvad sker der ved insulinmangel?

• Mindsket optagelse af glukose i muskel og fedtvæv
• Øget produktion af glukose fra lever 
• Frigivelse af frie fedtsyrer øger fedtforbrændingen og dermed en øget dannelse af ketonstoffer
• Produktionen af triglycerid stiger
• Ved høj glukose i blodet <10 mmo/l, vil den overstige nyrernes tærskelværdi. Dette resulterer i, at en stor del af den overskydende glukose vil blive udskilt i urinen og diureserne vil blive store og hyppige.

Optimale blodglukoseværdier

• 4-7 mmol/l før måltider
• Mindre en 10 mmol/l efter måltid – ca. 1,5 time efter
• Omring 6-8 mmol/l ved sengetid

Behandlingsmål

Behandlingsmålet er at sikre en god metabolisk kontrol som muligt for at forhindre akutte og sendiabetiske komplikationer.
Behandlingen skal tilpasses ud fra det enkelte menneske og tage udgangspunkt i dennes motivation, muligheder og ressourcer. Dette i et tæt samarbejde mellem sundhedsfaglige og patienten med diabetes (5).

Kost og motion

Eftersom type 2 diabetes ikke er insulinkrævende, kan det reguleres ved hjælp af den anbefalede ernæring og regelmæssig motion i 30-40 min. ad gangen med 50-70% af makspulsen 3-4 gange om ugen. Dette kan føre til en forbedring af den glykæmiske regulation samtidig med, at risikofaktorerne for det metabolske syndrom reduceres ved at få det systoliske blodtryk til at falde og øge HDL-kolesterol (18). 

Det vigtigste principper i diabeteskosten:

Diabetikere anbefales at følge de officielle kostråd (15). 

• Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv
• Spis frugt og mange grøntsager
• Spis mere fisk
• Vælg fuldkorn
• Vælg magert kød og kødpålæg
• Vælg magre mejeriprodukter
• Spis mindre mættet fedt
• Spis mad med mindre salt
• Spis mindre sukker
• Drik vand

Link: http://www.altomkost.dk/Anbefalinger/De_officielle_kostraad/Kostraad.htm

Hvorfor er motion godt?

• Øger receptorernes følsomhed for insulin i hepar.
• Øger optagelsen af glukose i skeletmuskulaturen.
• Reducerer glukoneogenesen
• Kan føre til vægttab pga. kroppens fedtfri masse øges og dermed energiforbruget (18).