Observation

I dag skal vi ud at observere en samtale mellem en borger og diabetessygeplejerske. Forinden samtalen har vi gjort os nogle tanker omkring formålet, vores forventninger og udbyttet af denne samtale. 
Formålet er at observere relationen mellem borgeren og sygeplejersken, herunder også hvilken tilgang sygeplejersken benytter i samtalen med borgeren. Endvidere har vi forventninger om at få belyst problematikken omkring den manglende motivation fra borgerens synspunkt. Derudover hvad formålet med samtalen er og hvilke tilbud, der henvender sig til borgere med type 2 diabetes, samt hvilke tiltag sygeplejersken eventuelt iværksætter. 

Fordelen ved at observere er, at den faktiske adfærd observeres modsat ved fx et spørgeskema, hvor det er den intenderede adfærd, som folk udtrykker. Der skelnes mellem forskellige observationsmåder. Vi er opmærksomme på, at den mest hensigtsmæssige måde at observere på vil være den skjulte observation, hvor vi er en "flue på væggen", og hvor borgeren er uvidende omkring vores tilstedeværelse. Her vil observatøren ikke have indvirkning på borgerens naturlige adfærd (8). Vi mener dog ikke, at det er etisk korrekt, at borgeren ikke er informeret omkring deres deltagelse i observationen. Endvidere er vi som sygeplejerskestuderende juridisk underlagt at anvende en samtykkeerklæring i mødet med borgeren for at garantere dennes sikkerhed. 
Selvom vi har en forforståelse omkring vores problemstilling, vil vi bestræbe os på en kvalitativ ustruktureret observation, hvor vi går ind i observationen med en åben tilgang. Efterhånden vil oplagte fokusområder muligvis synliggøres og kan efterfølgende bruges til en mere struktureret observation, hvis muligheden igen byder sig til at overvære en samtale som denne. Ulempen ved en ustruktureret observation er, at datamængden kan være stor og uoverskuelig, og det kan derfor være en udfordring for os at få et brugbart resultat (8).