fredag den 6. september 2013

Forskning - Metoder og teknikker

Ud fra vores problemstilling finder vi det relevant at anvende de kvalitative metoder, da vi mener, at dette kan afdække vores problemstilling bedst. 
Vi er stillet overfor at skulle forske i, hvordan vi kan motivere borgere med type 2 diabetes til at leve sundere. Det kræver en dybere forståelse og indsigt i den enkelte borger for at belyse problematikken i forhold til den manglende motivation. 

Fordele ved kvalitativ metode:
- Relation til mennesket
- Dybere indsigt i og forståelse for den enkeltes problematikker
- Flere uddybende personlige detaljer
- Mindre chance for at misforstå spørgsmål

Ulemper ved kvalitativ metoder:
- Data er ikke generaliserbare og repræsentative.
- Interviewer kan påvirke respondenten og derved undersøgelsens troværdighed
- Det kan være svært at bearbejde data efterfølgende
- Tids- og ressourcekrævende


De kvalitative innovationsmetoder kan bestå af observation, dokumenter, interview, litteraturstudier og foto. 
Ved interview er det vigtigt at overveje forinden hvilken interviewform, der tages udgangspunkt i. Det vil sige, hvor styrende interviewer og interviewguide/spørgsmål skal være. Vi vil bestræbe os på, at interviewet skal være semistruktureret med åbne retningsbaserede spørgsmål. Dette er med henblik på at ændre eller bekræfte vores mulige forforståelse for emnet (2). 
For at opnå bedst tænkelige indsamling af data vælger vi at anvende en fænomenologisk hermeneutisk tilgang til borgerne. Ved hjælp af den fænomenologiske tilgang vil vi tage udgangspunkt i den enkelte borgers oplevelse af livet med type 2 diabetes. Samtidig vil vi møde den enkelte borger som et unikt individ med egne meninger og holdninger samt forsøge at forstå borgeren herudfra (9). Ved en hermeneutisk tilgang forstår vi en videnskabsteori, der handler om at fortolke verden for at forstå den. Hermeneutikken er ideel til at undersøge, forstå og fortolke sociale fænomener, som vores problemstilling bærer præg af (1). Som sygeplejerskestuderende har vi erfaringer og teoretisk baggrundsviden, som danner en for-forståelse for borgerens sygdom, samt de problemstillinger denne medfører. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar