Sendiabetiske komplikationer

I vores interview med Arne gav han udtryk for, at det var vigtigt for hans motivation at kende til alvoren i sygdommen, herunder diverse senkomplikationer. Derfor finder vi det relevant at fremstille konsekvenserne af en uhensigtsmæssig livsstil med diabetes. Disse komplikationer vil som regel være forsaget af et, igennem mange år, dysreguleret blodglukoseniveau.

De sendiabetiske komplikationer kan opdeles i: 

• Mikroangiopati
• Makroangiopati

Makroangiopati:
Ved makroangiopati forståes arteriosklerose i de store kar. Arteriosklerose er en inflammatorisk tilstand karakteriseret ved forandringer i arterievæggen med fibrose og aflejring af kolesterol samt andre lipider og trombemateriale.
Dette kan føre til AMI, apopleksi, claudicatio intermittens og iskæmiske sår, som videre kan føre til amputationer. Amputationer, hvor arteriosklerose er medvirkende årsag, rammer diabetikere 10-15 gange hyppigere end ikke-diabetikere. 

De makroangiopatiske forandringer forekommer hyppigere hos diabetikere end hos ikke-diabetikere. Dette kan skyldes, at mange type 2 diabetikere lider af hypertension, dyslipidæmi, en for stor fysisk inaktivitet samt adipositas.

Mikroangiopati:
Ved mikroangiopati forståes fortykkelse af basalmembranen og beskadigelse af de små fine blodkar. Dette kan føre til følgende komplikationer:

• Retinopati: Ca. 50% af alle diabetikere får forandringer i retina, som kræver vurdering eller behandling. Dette kan skyldes mikroaneurismer på karvæggen, der brister, hvor blod kan sive ud i retina og videre ud i glaslegemet/corpus viterum. Dette kan ubehandlet give glaslegemesammenfald/ablatio corporis vitrei og også nethindeløsning/amotio retinae. Derudover er diabetikere i det hele taget mere udsat for øjensygdomme såsom katarakt, glaukom og presbyopi.
• Nefropati: Denne senkomplikation er meget hyppig, da omkring 30% af type 1 diabetikere udvikler denne, og at hyppigheden er endnu højere ved type 2 diabetikere. Diabetisk nefropati karakteriseres ved en persisterende albuminuri, hypertension og faldende glomerulær filtration. Nyrerne fungerer normalt som et filter, hvor affaldsstofferne i blodet udskilles med urinen, mens alle andre stoffer og blodceller holdes tilbage.  Dysreguleret blodglukose og arteriosklerose kan derfor reducere nyrernes funktion pga. læsioner i glomeruli.
• Neuropati: Ca. 7,5% af alle diabetikere har på diagnosetidspunktet kliniske tegn på denne senkomplikation. Denne stiger med 50% efter 25 år. Sensomotorisk neuropati er til stede på diagnosetidspunktet hos 10-15% af type 2 diabetikere og hos halvdelen efter 25 år. Årsagen er en degeneration af axonerne og demyelinisering af neuronernes myelinskede pga. dårlige blodkar. Den perifere neuropati kan medføre en ændret følesans med stikken og prikken i hænder og fødder samt en følelse af at gå på vat. Denne nedsatte føsomhed kan medføre, at skader ikke registreres, hvorved fodsår kan opstå. Fodsår er en hyppig komplikation, og idet risikoen for ambutation er væsentlig større hos diabetikere, er denne komplikation særlig frygtet. Dette er ofte i kombination med arteriosklerose medførende nedsat blodforsyning til benene (25).

Billede: kilde 26