Konklusion

"Hvordan motiverer vi borgere med type 2 diabetes, der hele livet har haft usunde vaner, til at leve sundere i forhold til deres diabetes?"

Ud fra vores problemstilling har vi udarbejdet en kvalitativ innovationsmodel, i form af interviews og observation. Vi har forinden interviews og observation bearbejdet relevant teori herom, således vi har det bedst tænkelige udgangspunkt til disse. Endvidere har gjort os tanker omkring, hvilken tilgang vi vil benytte os af. Vi har valgt at tage udgangspunkt i den kvalitative metode med en fænomenologisk hermeneutisk tilgang, da vi ønsker at gå i dybden med vores problemstilling og få belyst de bagvedliggende grunde til borgernes manglende motivation, samt at vi er bevidste om, at årsagen til den manglende motivation ikke er repræsentativ. Derfor er det naturligt for os at vælge den kvalitative metode, hvor vi kan få indsigt i og forståelse for den enkelte borgers problematik. 
Endvidere har vi søgt og læst litteratur samt bearbejdet og analyseret vores indsamlede data med teori, som vi har fundet relevant. Med den udvalgte teori har vi ud fra forskellige teoretikere fået belyst problematikken i at motivere en borger til en sundere livstil, når de hele livet har haft usunde vaner. Ud fra vores observationer og interviews har vi bemærket at fællesskab, vaner og værdier er af afgørende betydning for, hvordan den enkelte kan motiveres. Vi mener, at Pierre Bourdieus teori omkring habitus og socialisering samt Birthe Bech-Jørgensens teori om hverdagsliv og de upåagtede aktiviteter er væsentlige, da menneskets handlinger og valg er præget af dets habitus og de inkorporerede vaner i hverdagen. Dette finder vi særlig relevant, da disse borgere hele livet har haft usunde vaner, og de er på grund af deres diabetes nødsaget til at ændre deres livsstil. Vi mener, at det kræver en dybere forståelse for et menneskes habitus og inkorporerede vaner, at vi som sundhedsfaglige kan motivere den enkelte borger til at leve et sundere liv. Ydermere har vi lagt fokus på vigtigheden af det sundhedsfaglige personales fænomenologiske tilgang til borgerne, samt hvilken betydning denne kan få for den fremtidige relation og det videre behandlingsforløb. Såfremt sygeplejersken tager udgangspunkt i empowerment, kan dette bidrage til, at borgeren bliver ekspert i eget liv og uddannet til livet med diabetes samt opnår en form for livsdygtighed. Derfor har vi gjort os overvejelser omkring et empowerment kursus rettet mod diabetessygeplejersker samt en mentorordning,da dette vil skabe fokus på en bedre tilgang og relation til den enkelte borger med henblik på at fremme motivationen til at leve sundere. Med udgangspunkt i den manglende motivation har vi endvidere fremhævet fællesskabet, da dette også er en afgørende motivation faktor for den enkelte. Vi har skabt en brugerdreven innovationsplatform i form af en facebook motivationsgruppe. Gruppen har til formål at skabe et fællesskab, hvor den enkelte bruger kan søge støtte, vejledning og dele erfaringer med andre ligestillede og undgå stigmatisering. 

Vi kan derfor udfra vores analyse og bearbejdelse konkludere, at det er vanskeligt at nå frem til et entydigt resultat omkring problematikken, da det er meget individuelt, hvad der hæmmer dem og hvilke tiltag, der kan igangsættes for at fremme motivationen hos den enkelte borger med type 2 diabetes. Vi mener dog, at vores tiltag kan være et skridt på vejen til at kunne fremme denne motivation.