Interview med type 2 diabetiker

 

Ud fra relevant teori, vil vi analysere de indhentede data fra interviewet med Arne og hans kone. Vi vil trække essensen ud og have fokus på, hvad det er der motiverer Arne til at leve sundere i forhold til sin diabetes. 

Vi har til dette interview anvendt diktafon, da respondenten ikke ønskede, at vi benyttede videokamera. Dog indvilgede de i, at vi måtte tage fotos, og at disse måtte offentliggøres og anvendes på vores blog.

Vil vil starte med kort at præsentere Arne.

Arne er 68 år, efterlønsmodtager og blev for 7 år siden ramt af en apopleksi, som medførte hemiplegi. I forbindelse med denne indlæggelse fik Arne endvidere konstateret type 2 diabetes. Ægteparret blev aldrig informeret om denne diagnosticering. Det var ægteparret, der på egen hånd skulle opdage det, da Arne på sygehuset fik serveret diabetes kost. Arne, som ellers elsker mad, syntes, at maden smagte anderledes og tabte sig herved 10 kg. 

I hjemmet er det primært Arnes kone, der tager ansvar for Arnes diabetes og varetager derfor også hans kost. Hun er meget opmærksom på, hvilken kost der serveres til Arne og prøver så vidt muligt at fordele maden ud på 3 hovedmåltider og diverse mellemmåltider. Ægteparret er dog glade for god gammeldags dansk mad med sovs og kartofler. Her har Karen Marie erstattet de fede fødevarer med fedtfattige for at tilgodese Arnes behov og ønsker. Karen Marie søger sin information omkring sund kost i kogebøger, der er udarbejdet til diabetikere. Endvidere er hun meget modtagelig overfor nye råd og ideer til at leve sundere. Arnes største udfordring med hensyn til kosten er at undvære de søde sager. Derfor har konen måtte holde Arne i kort snor og hjælpe ham med at begrænse sig. 

Aktiviteter og fællesskab

Til daglig er Arne tilknyttet et genoptræningsforløb, hvor han hver dag aktiveres. Han deltager aktivt og får daglig motion i form af cykling og gang ved hjælp af en gangbar. Endvidere deltager Arne ugentligt i ridefysioterapi. Arne fortæller at han sætter stor pris på sine aktiviteter, da dette også opfylder hans behov for at omgås andre og være i sociale sammenhænge. Han giver udtryk for, at hans sociale netværk giver ham en vis form for livsglæde og motivation til at leve sundere. I følge Goffmans teori om stigmatisering finder dette sted, da mennesket selv konstruerer, hvad afvigende adfærd er i forhold til normal adfærd (16). Arne vælger at socialisere sig i nogle fællesskaber, eksempelvis på plejecenteret, hvori han opnår følelsen af tryghed og ligestilling. Ved at indgå i disse ligestillede fællesskaber undgår Arne stigmatisering, og det sociale samvær fremmer hans motivation til at leve sit liv, sundere med type 2 diabetes. 

Habitus og omlægning af de inkorporerede vaner

Ud fra vores problemstilling fortæller Arne, at hans livskvalitet ligger i de gamle vaner, det sociale liv og den gode mad, som han har været vant til. I form af hans apopleksi er der sket stor omlægning af vaner, og kosten er det eneste, han har kunne bibeholde. Da kosten er et meget vigtigt element i Arnes liv, og han er præget af tidligere usunde madvaner, har det været vanskeligt at bryde med disse indgroede vaner. I følge Pierre Bourdieus teori omkring habitus er mennesket præget og styret af dets habitus. Ved habitus forstår vi, at alle påvirkninger såsom sociale erfaringer, selvskabte eller påførte, bevidste eller ubevidste, sproglige såvel som kropslige - vi udsættes for, indkorporeres og lagres i kroppen og bliver til vores habitus. Det er habitus, der førbevidst bestemmer vores måde at tænke og handle på. Da habitus ligger indgroet i os som mennesker, er denne svær at bryde og forandre. Dog kan habitus være foranderlig over en længere periode (10).
Det er tydeligt, at Arne er præget af hans habitus, og at denne er svær at forandre. Arne fortæller, at han er vokset op i et hjem med husmandskost. Disse madvaner er inkorporeret i Arnes krop og afspejler hans handlemåde og valg i forhold til fødevarer. Vi kan antage at Arne er præget af sin habitus i forhold til valg af madvarer og hvad der smager ham. Arne fortæller, at han ikke bryder sig om "moderne" mad, da det ikke falder i hans smag. Husmandskosten smager ifølge Arne bedre, og vi kan antage, at denne type mad for Arne, formentlig er forbundet med følelser og gode minder. 

For at kunne ændre på Arnes madvaner og dermed habitus, hvilket er hensigstmæssigt i forhold til hans diabetes, er det relevant at denne forsøges ændret i samspil med hans kone. Dette fordi hendes habitus, madvaner og kulturelle kapital er meget lig Arnes efter mange års ægteskab. Ved det kulturelle kapital forstår vi ifølge Bourdieu, at dette er individets klassemæssige habitus og dannelse samt kulturelle formåen - herunder fx. opdragelses- og uddannelsesmæssige og kulturelle påvirkninger, vi får igennem livet. 

For at ændre et menneskes habitus er det væsentligt, at fremhæve det praktiske- og symbolske mesterskab. Udfra Bourdieus teori om socialisering og habitus forstår vi det praktiske mesterskab, som værende den måde kroppen handler på ubevidst ud fra ens habitus, imens det symbolske mesterskab er den bagvedliggende viden om, hvorfor man gør dette, dvs. at bevidstgøre det praktiske mesterskab (12).

Efter Arnes diagnosticering af type 2 diabetes har han delvist formået at forandre sine vaner ved at efterleve den anbefalede kost. For at forandre et menneskes habitus er det nødvendigt at mestre det symbolske mesterskab. Dette har Arne i samspil med hans kone opnået ved at have den viden, der ligger til grund for, hvorfor det er vigtigt, at Arne ændrer sin livsstil.

Compliance eller non-compliance?
Hver tredje måned går Arne og hans kone til kontrol med hans diabetes. I hjemmet tjekkes Arnes blodsukker ikke, så det er til disse kontroller, Arne får besked på, om hans diabetes er velreguleret. Karen Marie er aktivt deltagende i disse møder og får af sygeplejersken vejledning omkring kost og motion. Ud fra dette kan vi konkludere, at Arne og hans kone følger det anbefalede behandlingsregime, og dette kan også betragtes som compliance. Ved compliance forstår vi, at den enkelte borgere følger de anbefalinger og den behandling, som der er planlagt i samråd med sundhedspersonalet. I forhold til dette er det essentielt, at sygeplejersken tager hensyn til, hvilke faktorer der er til stede, som eventuelt kan begrænse ægteparrets muligheder for at følge anbefalingerne (27). Arne fortæller at hans livskvalitet, i høj grad er påvirket af kosten. Han værdsætter gammeldags dansk mad og lidt til den søde tand i ny og næ. Hvis Arne skulle efterleve den anbefalede ernæring til diabetikere ville det påvirke hans liv betydeligt. Arne og hans kone giver udtryk for, at de har en god relation til diabetessygeplejersken, som de møder hver tredje måned i forbindelse med kontrol. Eftersom Arne og hans kone forstår vigtigheden i at efterleve de anbefalinger, der er givet af sygeplejersken, kan vi formode, at hun i sin tilgang indtænker eventuelle faktorer, der kunne begrænse Arne og hans kones evne til at ændre deres livsstil og leve hensigtsmæssigt i forhold til sin diabetes. 
Eftersom at ægteparrets kostvaner er præget af gamle vaner og at Arne har en sød tand, kan vi udlede, at en betydelig bestanddel af kosten formentlig består af sukker og fedt. Trods dette mener parret ikke, at Arne oplever nogle symptomer på, at hans diabetes er dårligt reguleret. Vi kan antage, at for Arne kan den gode mad overskygge eventuelle symptomer, og dette kan også begtragtes som non-compliant adfærd. I henhold til dette er det yderst vigtigt, at sygeplejersken forsøger at forstå, anerkende og respektere Arnes værdier, og ud fra disse tilpasse et behandlingsregime, som tilgodeser Arne og hans kone, samt tager udgangspunkt i deres ressourcer (27).

Temporalitet og mestring

Arne er tidligere fisker og var forinden hans apopleksi vant til at være meget fysisk aktiv, også i hjemmet. Det har altid været Arnes opgave, at vedligeholde have og udendørsarealer, samt holdt han meget af at ryge fisk i baghaven. Rollerne i hjemmet, efter Arnes apopleksi, er ikke længere ligeligt fordelt. Det er nu Arnes kone, der varetager de opgaver, som "manden" plejer at ordne. Det er endvidere et stort nederlag for ham, og Arne fortæller, at det påvirker ham meget, og at han bliver ked af det ved tanken.
Efter Arnes apopleksi og diagnosticeringen af sin diabetes er der sket et brud på Arnes temporalitet, og hele hans livsverden er blevet ændret. Ved et brud på temporaliteten forstår vi ud fra Benner og Wrubels teori, at mennesket er revet ud af hverdagens kontekst og vaner. Ved nyopstået sygdom ændres ens fremtidsplaner, samt ens evne til mestre denne sygdom er præget af fortiden (28).  

Efter at Arne fik en apopleksi og blev diagnosticeret med diabetes samtidig, har følgerne fra apopleksien påvirket Arne i højere grad, da disse har indflydelse på hans bevægelsesfrihed og vaner. Arnes brud på sin temporalitet har derfor indflydelse på, hvordan han fremover kan leve sit liv. Han kan ikke udføre de aktiviteter, som tidligere har været af stor betydning for ham som fx hans fritidsinteresse, at ryge fisk i baghaven. Arnes vaner og livsstil har tidligere været præget af "den gamle husmandskost", og denne har han også til dels måtte give afkald på i forbindelse med hans sygdom og bruddet på sin temporalitet. Herefter er Arne blevet mere bevidst om hans generelle sundhed, da han ønsker at leve et langt og godt liv. Ud fra dette, kan vi antage at Arne til dels har lært at mestre sin diabetes. Dog virker det til at Arnes diabetes er en biting for ham, som ikke fylder så meget, da han ikke føler sig syg og påvirket af dette. Herunder kan man uddrage, at Arne i forbindelse med sin diabetes til dels mangler sygdomserkendelse. Dog forstår Arne alvoren i sygdommen og vigtigheden i at tilpasse sig livet med denne. Ændringen af vaner og livstilen kan skyldes et brud på hans temporalitet, hvor han er i nutiden, påvirket af fortiden med tanker om fremtiden (28).

Vaner og hverdagsliv

Endvidere har Arne en nær pårørende, som også har diabetes. Arne fortæller at, denne pårørende lever ikke hensigtsmæssigt og formår ikke at tilpasse sig livet med diabetes. Dette har resulteret i en række senkomplikationer, som i høj grad påvirker hans liv.

De ændrede tanker om fremtiden og livet med begrænsninger samt kendskabet til konsekvenserne af at ikke efterleve anbefalingerne, har sat livet i perspektiv for Arne, og med udsigt til yderligere komplikationer i forhold til hans helbred er han motiveret til at leve sundere og derved forebygge sendiabetiske komplikationer. 

Arne er ikke kun begrænset rent fysisk, men også begrænset i forhold til hans vaner. Som Arne udtrykker: "Min livret er mad." Maden har altid været en vigtig del af Arnes liv, og det betyder stadig meget for ham, hvad der bliver serveret.

Efter diagnosticeringen af diabetes har det medført store begrænsninger i forhold til Arnes kostvaner. Arne fortæller, at han godt kan lide søde sager og lidt lækkert til kaffen samt en mad med "rigtigt" syltetøj. Grundet hans diabetes får han nu kun af konen serveret et par kiks, hvor han førhen fik kage eller andet sødt til kaffen. Med dette er Arne nødsaget til at gå på kompromis i forhold til, hvad han lyster og er vant til. I henhold til dette har vi valgt at inddrage Birthe Bech-Jørgensens teori om hverdagslivet og de på upåagtede aktivieter. Ved de upåagtede aktiviteter forstår vi, at disse er vores ubevidste vaner og rutiner, som er lagret i kroppen, samt giver de ikke kun en tryghed men også en grundlæggende struktur for hverdagslivet (4). Ved diagnosticeringen af Arnes diabetes er han nødsaget til at omlægge sin livsstil og madvaner. I forbindelse med dette er Arne blevet bevidst om sine upåagtede aktiviteter i hverdagen og om, hvad han har mistet. Vaner og aktiviteter som tidligere har været en selvfølge for Arne, har nu skabt uro og manglende struktur i hverdagslivet i forbindelse med, at han ikke længere kan bevæge sig frit og spise, hvad han lyster. Det har endvidere været disse vaner og rutiner, som har skabt tryghed og glæde for Arne i sin hverdag. Arne har heldigvis en god støtte i sin kone, som så vidt muligt forsøger at fastholde og omsætte de gamle madvaner til nye varianter, så han fortsat kan bibeholde noget af glæden ved hans daglige måltider.

Empowerment og livsdygtighed
Ud fra samtalen med Arne og hans kone er det tydeligt, at de til sygeplejersken har en god og tillidsfuld relation. Ud fra de ting som Arne og hans kone beretter, kan vi uddrage, at sygeplejersken formentlig tager udgangspunkt i en empowerment lignende tilgang. Ud fra Vibeke Zoffmann's teori om empowerment forstår vi, at sygeplejersken stiller sin viden til rådighed og tager udgangspunkt i borgerens egne ressourcer. Sygeplejersken har en støttende og vejledende funktion, dog er det patientens eget ansvar at anvende den tilegnede viden og opnå kontrol over eget liv (10). Dette vil sige, at sygeplejersken skal styrke Arne i at acceptere og blive bedre til at leve livet med diabetes. Ægteparret har ved hjælp af samtaler med sygeplejersken opnået viden, færdigheder og selvindsigt, som er nødvendig, for at parret selv er i stand til at gennemføre de nødvendige forandringer og tage ansvar for hans sygdom.

Ved hjælp af empowerment kan vi konkludere, at Arne og hans kone har opnået livsdygtighed i form af, at de selv formår at kontrollere hans diabetes igennem kost og livsstil. Ifølge Vibeke Zoffmann forstår vi, at man har opnået livsdygtighed, hvis man har fået indsigt i egen situation samt evnen til at identificere problemer og udfordringer i forbindelse med denne. Ved hjælp af livsdygtighed forstår vi, at det enkelte mennesker oplever sammenhæng, egenkontrol og retning i sit liv med den pågældende sygdom. De er selv i stand til udvikle og producere forandringer i deres liv (17). Dette ses ved, at Karen Marie selv tager initiativ til at søge ny viden omkring sund kost og udskifter de elementer i maden, som hun ved, ikke er sunde, men hun forsøger stadig at bibeholde Arnes gamle madvaner. Det er de personlige, sociale, kognitive og fysiske færdigheder, der sætter ægteparret i stand til at kontrollere og give deres liv retning. I deres tilfælde er det især Karen Maries evne til at tilpasse kosten til Arne, således den er hensigtsmæssig i forhold til hans diabetes og fremme hans livskvalitet.

Den gode patient - frontstage og backstage

Ægteparret fortæller os mange positive ting omkring mestringen af Arnes diabetes og ifølge dem, er der udadtil meget få udfordringer og problemer i hverdagen med diabetes. Vi er dog opmærksomme på, at ifølge Goffmann's rolleteori indtager mennesker forskellige roller afhængig af kontekst. Derfor er det muligt, at ægteparret ønsker at fremstå som "den gode og pligtopfyldende patient", samt giver os den information, de tror, vi ønsker at høre. Virkeligheden kan dog være en hel anden, da individets ydre fremtræden betragtes som at være frontstage. Her viser vi det billede af os selv, vi gerne vil vise udadtil, og det er helt naturligt, at mennesker i sociale sammenhænge påtager sig en "maske" og præsenterer sig selv anderledes, end hvis man var alene. I situationer hvor man er alene eller i selskab med tætte relationer, vil man være backstage, hvilket vil sige, at man tager masken af og individet viser sit sande jeg (11).

I situationer som fx i vores interview med Arne, kan interviewet betragtes som en scene, hvor Arne spiller en rolle eller ifører sig en maske. Her har han mulighed for at give os et billede af at være den gode patient, der efterlever de anbefalinger, der er givet i forbindelse med konsultationerne med diabetessygeplejerske, og at han er i stand til at mestre sygdommen. Billedet af denne rolle som den "gode patient" kan dog hurtigt krakeleree, såfremt man møder Arne i overgangen mellem frontstage til backstage. Ifølge Goffmann kan dette også beskrives som en bevogtet korridor. I denne korridor påbegynder mennesket at lade masken falde og vise sande jeg, og det er her, at alle hæmningerne så småt forsvinder, og mennesket er blottet. Det er potentielt risikofyldt, hvis tilskuere pludseligt indfinder sig her og observerer mennesket i denne overgang. Her kan begrebet akut indtryksstyring blive nødvendig. Akut indtryksstyring er en form forsvarsmekanisme, hvor mennesket forsøger at opretholde sin rolle udadtil og skjule sit sande jeg for omverdenen (11).
Der er en chance for at komme tættere på ægteparret i deres backstage, eftersom interviewet foregår i ægteparrets bolig. Dette er fordi, de her er i trygge omgivelser, og hjemmet afspejler, hvem de er som mennesker. 
Der kan endvidere være mulighed for, at vi kan møde ægteparret i deres bevogtede korridor, og de vil handle via akut indtryksstyring. Vi ville kunne opleve akut indtryksstyring, såfremt vi eksempelvis i søgen efter kaffe i skabet ville finde et skab fyldt med uhensigtsmæssige fødevarer. Hvis denne seance fandt sted i virkeligheden, ville ægteparret undskylde og forsøge at bortforklare de fundne uhensigtsmæssige fødevarer for at opretholde deres rolle og vores indtryk af Arne som den gode patient.